Denne sektion forklarer om hvor vigtig en del teksten har i indholdet på et website, og hvordan disse kan med læseren i fokus.
At producere tekster er noget alle kan lære, da det er et håndværk. Det kræver særligt forståelse for sin målgruppe og strategi. Der er rigtig mange discipliner inden for tekstproduktion, men dette handler om den grundlæggende tekstlige kommunikation. Her vil jeg fokusere på 3 forskellige typer medier, som vi har dækket i undervisningen.
Det handler meget om at vide hvad teksten kan som kommunikationsmiddel, og hvordan man producere effektiv tekst, som ligger op ad det, som folk forventer af skriftlig kommunikation.
I dag er næsten alt hvad man vil lære, undersøge, eller følge med i, igennem den skrevne tekst – akademisk viden, nyheder eller venners udtrykken på sociale medier som facebook og twitter. Selv typografi, grafik og video er vigtige elementer på et website, så må man ikke undervurdere det skriftlige middel til at gøre et website levende. Content is king – det betyder bl.a. at det skrevne indhold kan løfte sidens udtryk, men det kan også det modsatte. Det er derfor vigtigt at vide, hvad man vil med teksten – man skal have en strategi. Dertil er der nogle journalistiske grundbegreber, som man skal kende.
Jo flere nyhedskriterier en tkest lever op til, jo mere relevant er den for målgruppen. Det er disse kriterier professionelle kommunikatører bruger til at skabe den gode historie.
For at kunne bruge disse rigtigt er det vigtigt at kende sin målgruppe godt. Fører man et website, hvor kommunikationen er baseret på B2C (Business to Consumer), så vil det ikke være væsentligt, eller aktuelt, at skrive om hvordan en producents hovedleverandørs fabrik er udbrændt eller strejker. Er kommunikationen derimod baseret på B2B (Business to Business) er det straks en anden sag, for så kan det jo være at det er væsentligt, eller aktuelt for egen virksomhed.
Benytter man sig af nyhedskriterierne, får man 3 ting ud af det.
Den klassiske artikel, som vi alle kender fra forskellige medier, er en betegnelse for en kortere, afsluttet, selvstændig behandling af et emne. Disse kan findes i alle slags medier – aviser, tidsskrifter, websites. Disse er ofte fagligt tematiseret, eller nyhedspræget med henblik på at skabe interesse. Læserne forventer ofte at det er hurtigt at skabe sig et overblik over indholdet. Derfor vil man ofte få konklusionen af en nyhedsartikel inden selve indholdet af artiklen kommer. Det handler om at skabe interesse. Her et eksempel med udgangspunkt i ”Find Nemo”, fra 2003.
Her handler det om noget helt andet, nemlig læserens opmærksomhed. Det er sjældent at folk læser grundigt på nettet – med undtagelse af blogs og lign. De scanner – eller skimmer – siden og søger specifikt efter noget bestemt information. Derfor er det vigtigt at gøre det så let som muligt, at navigere rundt i informationen. Dette kan bl.a. gøres ved hjælp at interne links på siden, disse kan placeres i teksten (tekstlinks) eller i en navigationsmenu i siden. Samtidig må layoutet ikke være for overvældende – det simple layout fungerer bedst. Det skal noteres at disse links skal give mening, ellers tjener de ikke noget formål.
Ting man skal være bevidst om:
Den store forskel fra webtekster til tekster der skal på de sociale medier, er at man er i løbende dialog med sine brugere. Det betyder at man ikke længere kan skrive, som man ellers ville på sin private profil. Her skal man fremstå professionel hele tiden, og forsøge at styrke både fortælling og brand i dialogen med de netværk man kommer i kontakt med.
Dette kræver også flere ressourcer – Det er ikke overstået når teksten er skrevet og sendt. Der kan komme klager og grove kommentarer, som skal håndteres hurtigt. Det kræver en særlig strategi, og den kan vi få hjælp til af Försters temperamentale rose, hvor man tillægger nogle farver nogle strategier, baseret på brugerinput.
Det er ikke en sikker videnskab i den forstand, at man ikke altid kan vide hvilken retorik man anvender, men det hjælper med den grundlæggende dynamik i sproget på de sociale medier.