Grundlæggende kommunkation
Den væsentligste kompetence en multimediedesigner har, er at kunne producere et website fra bunden, med brug af de seneste teknologier. Det er både fokuseret på privat såvel som offentlige virksomheder. Det starter altid med en analyse af virksomheden og dens behov. Ud fra dette kan man udrede hvad der skal kommunikeres til hvem, hvorfor, hvornår og hvordan. Produktion planlægges, målgruppe fastlægges, det grafiske udtryk skal designes, og til sidst koder man hjemmesiden så man kan interagere med den.
Når man står overfor en kommunikationsopgave, så er det vigtigt at vide hvilken løsning man skal bruge – og hvorfor din løsning er den rigtige. Dertil er det vigtigt at vide hvilke antagelser løsningen bygger på, og for at vide det skal man kende forskellene på de forskellige kommunikationsmodeller. Det er vigtigt at huske, at disse modeller forklarer noget forskelligt ud fra de grundlæggende antagelser. Det kommer nemlig an på perspektiv. Dertil har vi paradigmer, og man er nødt til at vide hvilket paradigme man befinder sig i for at vide hvilken løsning vi skal anvende.
Paradigmer
Usability handler om at tage et website, og gøre det mere brugbart, eller anvendeligt. Et website skal opleves brugervenligt og brugbart som muligt. Gennem usability kan man derfor gøre et website mere brugbart for dem, som skal bruge det.
Det Humanistiske Paradigme
Dette paradigme har modtageren i fokus, der anses for aktiv og medskabende. Formålet er at opnå en dybere forståelse for hvad modtageren oplever. I dette paradigme arbejdes der med bløde data, fordi de bygger på subjektive oplevelser fra modtageren, som så skal tolkes. Når afsender har afsendt et budskab, ophører fortolkningen fra afsenders side, og de overlades til modtageren. Dette paradigme kaldes også interaktionsparadigmet, netop på grund af dette samspil. Afsenders budskab og modtagers forståelse er centralt i dette paradigme. Til indsamling af data anvendes kvalitative tilgang, hvor man går i dybden med få specifikt udvalgte modtagere – f.eks. interviews.
Overordnede træk ved det humanistiske paradigme
- Subjektivitet
- Fortolkning
- Kvalitativ tilgang
- Indiktion
- Situationsbestemt
Det humanistiske paradigme tror på den omskiftelige verden. Her kan modtageren aktivt og deltagende være medskabende i betydningsskabelsesprocessor, så snart de interagerer med en computer.
IMK Modellen
Denne står for International Markeds Kommunikation, og her sættes teksten i centrum, som afsender og modtager producerer i fælleskab. ”Tekst” i denne sammenhæng skal forstås som det udvidede tekstbegreb, der betragter det hele som tekst – billede, lyd, grafik, video. I denne model har kultur, medier og genre sin rolle i at udforme teksten. Modellen bygger også på at alle kulturelle fænomener, og kommunikative, opfattes som tegn.
Thorlacius' kommunikationsmodel
Thorlacius’ kommunikationsmodel samler de funktionsmæssige og æstetiske aspekter ved webdesign. Denne har til formål at forklarer disse aspekter, og bruges både til produktions- og analysesammenhæng. Den bygger samtidig bro mellem de forskellige fagområder og discipliner, der ligger bag skabelsen af et nyt website.
Faktiske afsender
Denne står bag den reelle kommunikation og intention. Overdrager en opgaven om kommunikation og er ikke nødvendigvis synlig i produktet.
Implicitte afsender
Denne kan til gengæld fremanalyseret gennem billeder, tekst og farver – dette kaldes den ekspressive funktion. Her knyttes også forholdet mellem afsender og modtagers følelser, samt afsenders påvirkning af modtager – Dette kaldes de emotive funktion, og kan aflæses gennem receptionsanalyse.
Implicitte modtager
Den som afsender tiltænker kommunikationen. Denne behøver ikke nødvendigvis at være en del af målgruppen, og kan kun fremanalyseres gennem kommunikationsproduktet. Til det anvendes den konative funktion, hvor man prøver at påvirker modtageres vilje og adfærd – man ønsker at få modtager til at udføre en bestemt handling. Det er typisk i de interaktive funktioner man finder den konative funktion.
Faktiske modtager
Kan ikke fremanalyseres gennem produktet, men igennem konkret receptionsanalyse.
Produktet
Ofte et website. Denne er centrum af modellen, og dækker både kommunikative og æstetiske funktioner. Denne har 2 dele
- Den formale funktion respekterer den almene ”gode smag”, og idealerne for hvordan et website skal se ud.
- Den sublime funktion innoverer, og repræsentere det nye og forfriskende måder at arbejde med layout, farvekombinationer og stilarter.
Konteksten
Den sammenhæng websitet indgår i. Denne dækker over ”den situationelle kontekst” og ”den tekstlige kontekst” – altså det teksten siger. Her er også 2 dele:
- Den referentielle funktion referer til selve indholdet, frem for det æstetiske i et produkt.
- Den intertekstuelle funktion handler om forbindelsen med andre tekster – dette kan være citater og gamle skrifttyper.
Mediet
Forbinder afsender og modtager gennem 2 funktioner:
- Den fatiske funktion fastholder læser/modtager i situationen – f.eks. Når en simpel animation på computeren indikerer at den tænker.
- Den navigative funktion styrer læsningen gennem websitet – dette sker gennem fast struktur. Dette har forbindelse til informationsarkitektur.
Koden
Denne skal forstås således at afsender og modtager skal kunne forstå hinanden - et website til en dansker, skal ikke stå på kinesisk. Hertil er der 2 funktioner:
- Den metakommunikative funktion handler om at man træder sprogligt eller visuelt ud af situationen og taler om sig selv.
- Den intersemiotiske funktion trækker på ét kodesystem, til at forklarer et andet kodesystem – f.eks. metaforen ”at kaste lys over sagen.”
Det Samfundsfaglige Paradigme
Her det stik modsat det humanistiske paradigme. I dette paradigme fokuseres der på afsenderen, hvor denne anses som værende den styrende faktor i al kommunikation. Det er også det vi kalder for transmission. Her tror man på, at verden er forudsigelig. Der fokuseres årsags-virknings-sammenhæng ud fra kvantitative tilgange. Den kvantitative tilgang giver kolde data, som er målbare, og ofte fortæller noget om hvor mange eller hvor meget. Derfor opbygges denne af mange modtagere – som f.eks. spørgeskemaer.
Karakteristiske træk i det samfundsvidenskabelige paradigme:
- Objektivitet
- Forklaring
- Kvantitativ tilgang
- Deduktion
- Stabile omgivelser
- Afsenderorienteret
- Transmission
- Handingsanvisende
- Modtageren ses som passiv
S-R / S-O-R
Begge disse modeller bygger på kanyleteorien. Denne teori bygger på, at man kan ”sprøjte” idéer, tanker og holdninger ind i modtageren, og på denne måde styre samfundet. Det er bl.a. medierne, der påvirker os – hvis vi ser for mange voldelige film, vil volden i samfundet stige. Selvom teorien ikke nævnes ved navn, så bruges den stadig i dag, når der diskuteres om voldelige computerspil, påvirker de unge.
S-R
”S” står for stimulus og ”R” står for response. Dette handler om at man afsender et budskab(stimulus), og herefter følger så respons – jo kraftigere budskab jo kraftigere respons. S-R modellens fodfæste kan ses ved alle de reklamer vi bliver udsat for konstant, som også kaldes ”shouting advertising”
S-O-R
I S-O-R, tilføjes O’et for ”organisme”. Her overføres budskabet ikke direkte, men føres gennem en organisme. Ikke alle er ens, og budskabet kan overføres på forskellige måder. Udgangspunktet er dog det samme. Her findes der også en antagelse om at der skal tages hensyn til forskellige grupper. Her bruger man målgruppeanalyser til at finde ud af hvilke hensyn der skal tages.
Lasswells Formel
Lasswells formel beskriver en kommunikations handling ved at besvarer 5 spørgsmål.
- Hvem
- Siger hvad
- Gennemm hvilken kanal
- Til hvem
- Med hvilken effekt?
En funktionalistisk strukturmodel, som også lægger vægt på at det betyder noget,hvilket medie budskabet bringes i. Her er også en lille interesse for modtageren, men denne skal udpeges og effekten skal registreres.